Rigtige farver på print og skærm | Pixl Aps Thomas Holm

Fotografer

Print skal være nemt

En ef de ting næsten alle fotografer kan have behov for er en nem måde at printe billeder eller lave prøvetryk på. Mange bruger alt for meget tid og energi på at stille alting rigtigt, og prøve at få rigtige farver på et print, eller på at få centreret et billede på siden til en Portfolio mappe.

Problemet er at de fleste printer drivere er fremstillet mere som et nødvendigt onde for at printeren kan sælges, end som et værktøj der er egnet for professionelle fotografer eller seriøse amatører. Hvis man f.eks. sætter en RIP op (bare tænk på RIP som "printerstyrings software"), så kan du fremover bare lægge dine billeder ned i en mappe, så kommer de ud i den størrelse billedet er i, med rigtige farver, og placeret som du ønsker på siden. Hver gang! Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det ikke. Jeg har ikke printet (Æble + P) i 6-7 år...


EIZO CG245w kalibrator 200px-2

Den gode skærm

En rigtig god monitor, med hardware kalibrering, uniformity kontrol (så skærmen er ens over hele skærmen) er også et essentielt værktøj som enhver fotograf har brug for, uanset om det er til foto eller video. "Pudsigt nok" sælger Pixl de tre typer skærme som er de bedst egnede til billedbehandling. Derfor kan vi tilbyde er reel vurdering af hvad der passer bedst til dit behov, og hvor du får mest for pengene. Vi er sådan set ligeglade om du køber den ene, anden eller tredie type og er dermed upartiske.