Museums Glas og indramning af billeder | Thomas Holm | Pixl Aps

Museums Glas og indramning af billeder

Jeg har set en pæn del kunst, heriblandt en hel del akvarelbilleder samt inkjet print som er blevet indrammet bag glas. Jeg har da også hørt om antirefleksbehandlet glas og jeg ved at billeder generelt ser lidt bedre ud når der ikke er reflekser i billederne. 

Jeg vidste bare ikke at forskellen var SÅ stor!

Men så var jeg inde hos Frese & Sønner på H.C. Ørstedsvej i KBH for at hjælpe dem med deres nye projekt: 

im_butik2At få inkjet printer og Rip til at fungere optimalt til at lave arkivholdbare inkjet
print i den absolut bedste kvalitet, og det gik selvfølgellig helt fint ;-)


Nå, men der så jeg så for første gang en sammenligning mellem et billede indrammet henholdsvis under almindeligt glas og bag museumsglas. Almindeligt glas er normalt en smule farvet (grønt) og tager lidt lys så hvid bliver mørkere, og så er der naturligvis en masse reflekser i glasset.

Jeg troede faktisk først at jeg så en sammenligning mellem et billede bag glas og et billede uden glas.  Man kan vel sige at almindeligt glas taber 15-20% kontrast i forhold til hvordan et billede ser ud monteret bag museums glas.

Museumsglas er naturligvis lidt dyrere end almindeligt glas, men der er ingen som helst sammenligning i resultatet. Største problem er at man bliver afhængig når man først har set hvordan billeder kan se ud bag museumsglas - så bliver det næsten umuligt at acceptere almindeligt glas igen. Og så er der naturligvis alle argumenterne med at museumsglas filtrere UV lys og dermed væsentligt forlænger holbarheden på dine billeder.

Prøv det, eller se i det mindste forskellen før du næste gang skal have rammet noget ind, der er virkelig ingen sammenligning.