Rådgivning Farvestyring Trykkerier | Pixl Aps Thomas Holm

Trykkeriet

SmartProof

tFlow

SoftProof

På et trykkeri er den vigtigste indtjeningskilde trykmaskinen. Jo flere jobs der kan køres igennem maskinen på kortest muligt tid, i en kvalitet der tilfredsstiller kunderne, des bedre er indtjeningen, og det er præcis det farvestyring går ud på. 

Ved at ensrette alle filer der skal trykkes, optimere dem til at minimere maskinelle problemer så som afsmitning og gråbalance problemer, og kontrollere data før de ender på trykmaskinen, kan man i praksis producere op imod 12-15% mere pr. dag. Samtidig minimerer man makulatur og omtryk. Selv hvis I allerede producerer 3-4 jobs 'a 2-2500 ark i timen, allerede har en maskine med fuldautomatisk pladeskift etc. er der med garanti stadig mere at hente både på kvaliteten og produktionen.

Har du problemer med afsmitning på tryk er der flere løsningsmodeller man kan tage fat på. Man kan for eksempel vælge at reseparere kundens filer før tryk. En reseperation er ikke en konvertering af filerne. Dvs. man ændrer ikke farver men man ændrer farveseperationen så top sværtningen formindskes. TIlsvarende kan man optimere filerne så man opnår endog store farvebesparelser (20% er ikke urealistisk) og samtidig optimere trykbarheden af filerne, optimere gråbalance, og eliminere problemer med at holde balance i siden på en maskine.

Hvis problemet er at prøvetryk ikke ligner tryk, kan der være flere steder at tage fat. Problemet her kunne være punktbredning på tryk, CTP kurver som ikke er tilpaset maskine/medie/farvekombinationen, trykket der ikke er afviklet korrekt. Men det kan også være prøvetrykket der er fremstillet forkert. Alle ting som er nemme at finde og korrigere