Stibo Graphic | Thomas Holm | Pixl Aps

Stibo Graphic

Sikker kvalitet trods enorm volumen
Stibo Graphic opnår høj kvalitet og korrekt farvegengivelse i alle produktioner, lige fra modemagasiner til kataloger, der hver måned udkommer i oplag på op til flere millioner.

Styr på kvaliteten
En enorm kapacitet behøver ikke være en hindring for høj kvalitet. Det ved man hos Stibo Graphic - en af Danmarks største, grafiske virksomheder. Her sikrer man kvaliteten med en omfattende løsning til farvestyring og prøvetryk, baseret på GMG prøvetrykssystem, PrintControl Pro, EyeOne iO, Alwan CMYK Optimizer, samt GMI farvestyring indbygget i trykmaskinerne.
"Det er helt centralt for os at have fuldstændig styr på kvaliteten, og det får vi med den løsning, vi har nu," fortæller den teknisk ansvarlige for prepress hos Stibo Graphic, Jesper Stilling. Han fortsætter:

GMG er prøvetryksstandarden
"Vi valgte en løsning fra GMG, fordi det i vores øjne er standarden indenfor prøvetryk. Vi har brugt løsningen i knapt to år, og den giver os fuld sikkerhed for, at hver eneste opgave, vi leverer til kunderne, er i 100 procent i orden. Samtidig kan vi sikre os, at det materiale, kunderne leverer til os, også er i orden."
Stibo Graphic har bl.a. afdelinger i Horsens, København, Swindon og Singapore, hvor der forberedes data til tryk på maskinerne i Horsens. Både i Horsens og København står der GMG prøvetryksanlæg, som gør det hurtigt at verificere kvaliteten og få godkendelse hos kunderne.
"Vi har en meget, meget høj kvalitet i prøvetrykkene. Når alle led i processen er kalibreret, ved vi, at vi altid er indenfor normen. Og netop den ukomplicerede kalibrering/vedligehold af GMG er en af de helt store fordele. Et ordentligt prøvetryk er et fantastisk værktøj, fordi vi kan vise det til kunderne og sige: Sådan ser det ud," siger Jesper Stilling.

Avanceret kvalitetsstyring
Løsningen bruges også til løbende at kontrollere kvaliteten af igangværende produktioner. Det kan være en noget af en udfordring, når maskinerne først kører med fuld fart. Og det gør de næsten altid hos Stibo Graphic, der har fire rotationsmaskiner med en samlet kapacitet på omkring 250 millioner A4-sider i døgnet.
Her kommer PrintControl Pro, Alwan CMYK Optimizer og GMI farvestyring ind i billedet. PrintControl Pro er integreret med Stibo Graphics' CTP-anlæg og sikrer dermed, at det færdige tryk er så tæt på ISO-standarden som overhovedet muligt.
Alwan CMYK Optimizer er integreret med Stibos egetudviklede workflow – ePrint – og sikrer, at farvemængden altid tilpasses den valgte papirkvalitet.
Dertil kommer, at maskinerne er i stand til, populært sagt, at overvåge sig selv, takket være GMI farvestyring, som er bygget ind i maskinerne. GMI'en er en højhastighedsenhed, som foretager løbende stikprøvekontrol, mens maskinerne kører, og justerer farverne hvis det er nødvendigt.
"Vi er meget tilfredse med løsningen. Den er meget nem og brugervenlig at arbejde med, og den giver os flere fordele. En ting er sammenhængen mellem kvalitet og tilfredse kunder, som selvfølgelig er det vigtigste. Men dertil kommer, at vi har en langt hurtigere opstart på maskinerne, hvilket sparer tid og dermed penge. Og endelig betyder vores set-up, at vi skal makulere væsentlig mindre end tidligere. Dermed har vi mindre tab - og i sidste ende bedre indtjening," siger Jesper Stilling.

Ærlig rådgivning og sublim service
Han er meget tilfreds med valget af Thomas Holm, Pixl, som leverandør af GMG, PrintControl Pro og Alwan CMYK Optimizer:
"Pixl leverer en sublim service og er altid klar med hjælp og input. Til tider har man fornemmelsen af, at Pixl består af 20 Thomas Holm’er. For mig er det meget væsentligt i det daglige samarbejde med Pixl, at de altid har deres helt egen holdning til, hvad der er bedst i en given situation. De er heller ikke bange for at foreslå alternative programmer, i stedet for bare at følge, hvad man nu plejer at gøre i den grafiske branche. Netop det gør Pixl til en fantastisk samarbejdspartner for os, da det er helt i tråd med Stibos måde at håndtere workflows på."

---

LØSNINGEN

Horsens:
GMG ColorProof RIP
2 Epson 4800 printere
ProofControl Til certificering af prøvetryk
Eye One iO til kalibrering af prøvetryk
PrintControl Pro til ISO standardisering af tryk
GMI farvestyring
CMYK Optimizer til farveseparation samt rekonvertering af CMYK data

København:
GMG ColorProof
Epson 7600 printer
ProofControl til certificering af prøvetryk

FORDELENE

• Prøvetryk i konstant høj kvalitet
• Hurtig opstart af trykmaskiner øger kapaciteten
• Løbende kvalitetskontrol af tryksager
• Efterlevelse af ISO-standard i mange produktioner
• Mindre markulatur formindsker tab

Pixl Aps · Filmtorvet 4. · 3500 Værløse  ·  Danmark · Tlf: (+45) 32 96 90 14 · www.pixl.dk